14. udstilling i Kulturspinderiet

Hvad der startede som en tur med basketball på Th. Langs Skoles legeplads med Balder, udviklede sig over fodbold til en rullebrætstur, som endte på Papirfabrikken. Der havde Kulturspinderiet sin 14. Udstilling, som vi dumpede ind på. Vi ser nok de fleste af dem, blandt andet fordi udstillingslokalerne ligger som et stop på vejen til Langsøskolen. Her var der en installation af den børnevenlige slags med vandpistoler, som publikum kunne afprøve op ad forskellige genstande. Der var også smukke applikationer.

Godnathistorier

Det er et vanligt indslag, når børnene puttes herhjemme, at far fortæller godnathistorie. Synnøve elsker fars historier, men i reglen monopoliserer lillebror sin far, så at historierne er tilpasset ham. Så må storesøster ty til bøgerne og læse sine egne godnathistorier. Det fremmer utvivlsomt læseevnerne og -lysten. P.t. læser hun 7 læse-let-bøger om dagen. For ikke at komme helt i bund med bibliotekets bøger, er mor begyndt at opgradere bøgerne. Forleden læste Synnøve derfor for første gang sit første H. C. Andersen-eventyr alene.

Lige den 1. juni var situationen anderledes. Her var der den skønne ligevægt mellem børnene opnået, fordi vi var vendt hjem fra en dejlig kanotur fra Ry til Silkeborg. Jeg blev placeret på tærskelen mellem deres værelser og digtede dem en historie om en lille familie på to forældre, en storesøster og en lillebror, der blev forvandlet til søkøer under en kanotur. Synnøve så den gerne på skrift, men første skridt var i det mindste at optage den på fars mobiltelefon. Så find historien som en 30 minutter lang AMR-fil på her.

Konfirmation i Struer-klanen

Et femtal med 20 nuller efter. Så meget i kroner ville giveren til Kaspers konfirmation illudere rundhåndethed. Beløbet, der kan hedde femhundrede milliarder milliarder kr., svarer til hele Danmarks bruttonationalprodukt (443,6 mia. kr. i 2007) i 1,1 mia. år. Forsidehistorien i dagens eksemplar af 24 timer siger, at Danske teenagere har 4,6 milliarder kroner til rådighed om året, så Kasper kan vist følge ganske godt med. Og vi forventer, at gennemsnitsbeløbet kommer til at stige væsentligt i Danmarks Statistiks opgørelser for 2008....

Det var forresten slet ikke begavelserne, jeg ville berette om, men derimod, at jeg nu endeligt har afsluttet hans avis, nemlig Ekstra Balladen af i går. Det er vist meget mit værk; 70% af billederne stammer fra min egen produktion, 100% af ordene i konfirmationssangen er mine. Emnerne i sangen stammede mest fra hans faster Mette og mindre fra faster Lone. Artiklerne var mest Mettes, i mindre grad mine, og idéen med at uddele en avis under festen stammede vist fra Lone. Opsætningen var min, og det blev som webdokument. At det endte med et HTML-dokument skyldes nok, at jeg ikke kunne få det til at hænge ordentligt sammen i et tekstbehandlingsdokument. Desværre har jeg ikke Adobe InDesign, som ellers er bedste valg til opsætning af blade, forklarede en typograf i Århus mig, da jeg var inde for at kopiere det. Men nu ligger det både i HTML og PDF, så at man både kan læse og — især — udskrive det.

Synnøve møder Pierrot

Vi er i en særlig sindstilstand i disse dage. Sidste uge solgte vi vor andel i Haveforeningen Marienlund for 26.500 kr. At beløbet for kolonihaven var så højt — omtrent et inflationsreguleret tal for det, som vi selv betalte i efteråret 2002 — betyder nok mindre for vor opløftethed, end at vi nu ikke længere bekymrer os om at gøre hus og have købeklare og i det hele taget ikke skal indregne deres pleje i alle vores planer for ledige stunder. Det er en lettelse, som især Lone har fejret med forbrug: tøj til sig selv, sko til børnene. Jeg selv købte en norsk myseost.

Næste fase i forbrugsfesten var en Århus-tur med indlagt opgradering af garderoben til ungernes Build-A-Bear. Det fortsatte i form af en tur i Tivoli Friheden. Jeg lokkede Synnøve hen til Pierrots 17-forestilling. Her blev hun udvalgt til at optræde i et nummer med Pierrot.

Det handlede om at trylle, og Pierrot mente bestandigt, at når trylleriet ikke ville lykkes, var det fordi tryllestaven ikke var stor nok. Så måtte min datter få sig en større en, og en større en, og en endnu større en. Det endte med stave på over 2 meter, mindst 70 cm længere end det, hun måler med sine 8 år. Det lo vi meget af nede på tilskuerrækkerne. Billedet viser Synnøve med vistnok den næststørste stav i Pierrots rekvisitsamling.

PC-strømspareskinne accellererer opstart

Jeg købte mig i forgårs en Globe PC-strømspareskinne med USB-stik fra vor lokale Føtex, som havde tilbud på et par. Det specielle er, at dens USB-kabel munder ud i en afbryder til strømskinnens el-forsyning. Dermed kan der kun løbe de sædvanlige 230 volts vekselstrøm i skinnen, når USB-kablet er sluttet til en tændt USB-enhed. Meningen er at koble strømskinnen til en USB-port på computeren, som får sin strømforsyning fra et andet net.

Prisen for Globe PC-strømspareskinnen var så tilpas lav, at jeg lod det komme an på en prøve. Det var i høj grad pengene værd. Endnu har jeg ikke mærket det på el-regningen, men det kan ikke undgås, at al den stand-by-strøm, der var på mine enheder — transformere til hubs og scanner og sågar stereoanlægget — nu nedsættes drastisk.

Men nok en af de bedste bivirkninger ved produktet er helt uventet: Min iMac af sommeren 2007 starter pludselig op på næsten den halve tid. Før at el-spareskinnen kom ind i huset, måtte jeg bruge over et minut på at starte op, altså at komme hen til login-vinduet. Tidsforkortelsen skyldes utvivlsomt en forenklet USB-setup. Tilsyneladende bruger en Macintosh (og vel også en Windows-PC) megen tid på at få styr på alle tilkoblede enheder og finde den, som den skal starte op på. Når jeg førhen koblede mit 80 GB eksterne harddisk fra Amitech, fordobledes boot-tiden. Med el-spareskinnen har jeg slukket for strømmen til alle enheder (undtagen de netværkede — printer, Airport Extreme-router og bredbåndsmodemmet — som får separat strømforsyning), så når jeg tænder for computeren, kan den ikke identificere andet end sig selv og booter derefter for fuld fart.

Så altså — køb en elspareskinne til din computers tilbehør — du sparer både penge og tid!

Globe PC-strømspareskinnen er fremstillet af kinesiske Ningbo Baihuang Electric Appliances Co., Ltd. og importeres af silkeborgensiske Garder A/S. Brug af elspareskinner anbefales af Elsparefonden og DONG Energy.

Omtale i dagens Midtjyllands Avis

Bulgarskundervisningen på Langsøskolen i Silkeborg blev anset for så eksceptionel, at den var værdig en omtale i Midtjyllands Avis. I denne weekends eksemplar af hele Silkeborgs dagblad kom mine elever, deres lærerinde Marianne Thompson og jeg selv i bladet under rubrikken Skoleelever får lynkursus i bulgarsk. I artiklen, som er forfattet af Kenneth Husum, fortælles om, at projektet får støtte fra EU-s Comenius-pulje og har til formål at lave udveksling mellem den silkeborgensiske Langsøskole og en tilsvarende en i Sofia.

Jeg har lagt artiklen i min virtuelle scrapbog. Artiklen. Det er tredie gang på at år, at jeg er med i avisen.

Slavoglotta.dk og thau-knudsen.dk åbnet igen

Endelig fik jeg thau-knudsen.dk og Slavoglotta.dk op at køre. Det var en fejl hos TDC, som ødelagde det for mange af telegigantens brugere, der ikke kunne opsøge mit og en lang række websteder hos min udbyder One.com. Det glæder os mig.

Mine websteder er nede

Rigtigt træls er det. Både mit websted thau-knudsen.dk og slavoglotta.dk er nede. Det er nok ikke mig, men min udbyder, www.one.com, der er noget galt med. Jeg beklager.

Erik Thau-Knudsen

Rime uden at lime

Jeg sidder i min SFO
i mine gamle gummisko
og prøver på at rime.
Hvis det nu lykkes, bli'r jeg glad,
og Thomas gi'r en pølsemad,
og mor vil nok besvime.

Der er så mange gode ord,
der rimer, såsom snor og bord
og is og fnis og gris
og vand og spand på Langeland
og bil og smil med mælketand
og Lis og flis og tis.

Og råd og båd og sød og blød
og våd og tråd og rød og flød.
Tjuhej, hvor er det skæg!
For hus og mus og regn og degn
kan rime fint på Mælkevej'n.
Min pen får gennemtræk.

Mit digt er li'som Fakta der:
Kun fem minutter tog det her
helt uden at sku' lime.
Det triste er,
   at der
     er mer',
der passer, såsom rær og ble'r,
men det er slut at rime.

---

Skrevet på Langsøskolen 2008-04-08. Da kom jeg og fandt min datter i 2.a i fuld færd med at rime, da jeg skulle hente hende fra SFO-en. Jeg plejer ellers at finde hende tegnende, men nu var digte altså sagen i dag, og så greb fanden også mig.

Slavoglotta slukker for lyset

I anledning af det internationale initiativ for nedsættelse af energiforbruget, kaldet Earth Hour slukker en række danske virksomheder for lyset i tidsrummet 20:00-21:00. 

Slavoglotta Sprogformidling følger naturligvis trop og slukker for begge sine lamper, når klokken slår 20:30 dansk tid. Inititiativet, der skal råbe klodens politikere op for at implementere sænkninger i energiforbruget til gavn for ozonlagets tykkelse, forsyningssikkerheden, forureningen, o.s.v., ligger helt i tråd med Slavoglottas miljøpolitiske værdier. Med opbakningen til dette initiativ slutter jeg mig til firmaer som Carlsbarg, Nozymes, Novo Nordisk, Danisco, COOP, Dansk Supermarked, Tivoli og McDonald's.

Slavoglottas miljøpolitik

Undervisning i bulgarsk i dansk folkeskole

Siden 25. marts 2008 har jeg undervist i bulgarsk for to 7.-klasser på Langsøskolen i Silkeborg. Kurset skal vare i 20 timer, fordelt på 8-10 timer her til foråret og yderligere 10-12 timer til næste skoleår.

Kurset kom i stand, fordi Langsøskolen, hvor min datter Synnøve går, har fået en udvekslingsaftale i stand med en tilsvarende skole i Sofia. Projektet, som er støttet af EU, består i temaundervisning om Bulgarien her i Silkeborg og tilsvarende om Danmark nede i Sofia. Derudover er er sprogundervisning i bulgarsk for danskerne og dansk for bulgarerne. Det hele kulminerer med gensidige besøg, hvor vi starter med bulgarerne her i Danmark i maj 2008, mens planen er, at de to danske klasser skal derned i foråret 2009, når de går i 8. klasse. 

Det er en stor udfordring for mig at arbejde med denne aldersgruppe. Den største forskel fra mine tidligere erfaringer med bulgarskundervisning er, at jeg ikke kan læne mig op ad mine elevers grundige kendskab til et andet fremmedsprog; førhen kunne jeg bare udlevere en lærebog på tysk eller engelsk , og så kunne jeg koncentrere mig om at udvælge det, andre havde tænkt før mig. Nu skal jeg lave det hele selv, fordi alderen 13-14 år kun er den, hvor man bliver god til sit modersmål. Der er dog elementer, der godt nok ikke letter mit arbejde, men befordrer resultatet: Alderen er også en sprogligt og intellektuelt aktiv periode, og børnene går i skole med en naturlig forventning om, at man skal lave lektier for at lære noget.

Sådan er det ikke med mine voksne elever, f. eks. diplomater, der har været uden for uddannelsessystemet i alt for mange år. For dem er et kursus noget med at sidde tilbagelænet i en blød lænestol på et kompetencecenter med udsigt til et hav eller en fjord, lytte til en spændende oplægsholder tilkaldt i dyre domme fra et fjernt land, mødes med sine kollegaer under herligt uformelle omstændigheder, lave nogle gruppearbejder, der aldrig er sværere, end at alle kan være med, gourmet-mad om aftenen tilberedt af en anerkendt kok, afsluttende med rødvin omkring pejsen og godnat i nystrøget sengetøj. Morgenmaden er voluminøs og dækker enhver smag. Undervisningsmaterialer? Nå ja, i bedste fald er de udsendt på forhånd, men ingen har læst dem. Ingen eksamen som afslutning, i bedste fald bare et kursusbevis for deltagelsen.

Det kan næsten kun gå bedre med mine elever på Langsøskolen. Især fordi jeg får så god støtte fra deres engelsk- og dansklærerinde Marianne Thompson.

Balder og biler

Er der to, der hænger sammen her i Skolegade 2A, så er det Balder og biler. Her i disse dage skal Balder bygge bilbaner hver aften, når han har slået mave efter aftensmaden med en rask omgang fodbold eller håndbold i gangen. På billedet ses en tunnel lavet af en gammel papkasse og en flexi-track-bane.
Hvert barn i hans omgangskreds har sine specialer, ofte til stor ærgrelse for legekammeraterne. Niels vil næsten altid lege med ridderborge, Benjamin kun med biler, Nicklas udelukkende med dinosaurer, og Villads vil snakke-snakke-snakke.

Mor er på tjenesterejse - farmor er her

Mor er i dagene 9-14. marts med sin gymnasieklasse i Barcelona, så farmor træder hjælpende til. Hun lægger ikke skjul på sine anderledes idéer om opdragelse og omsorg for børn, så det får vi megen tid til at gå med at skændes om. Dagene starter med diskussion om, hvorvidt jeg skal køre Synnøve i skole i bil eller på cykel. Min mor mener, at børn ikke kan tåle at cykle i det regnvejr, som vi har i disse dage, jeg mener, at cykling er en kilde vil glæde og sundhed, og at det er en god vane, som skal grundlægges i barndommen. At sundhedseksperter i forgårs fremlagde en rapport, der bestyrker min synsvinkel ænser hun ikke - selv med pressemeddelelsen foran sig. Næste stridspunkt er, om min datters skoletaske er for tung. Her til morgen vejede jeg den for at få tal på det. Min mor mener åbenbart, at en anatomisk bygget rygsæk med bruttovægten 3,6 kg skulle være sundhedsskadelig. I så fald skulle jeg være invalid med de læs, jeg med tiden har båret. Men pudsigt nok gælder min mors idéer om andre menneskers skrøbelighed ikke hendes egne sønner.

Foto fra Pisa 2008

Billederne fra Pisa

Billederne har jeg da lov at ha'

Nok blev jeg hjemsendt i utide fra mit sikkerhedskursus i Pisa, men billederne kan EU ikke tage fra mig. Nu er der en billedsamling klar fra rejsen til Pisa.

Det er byen, jeg ikke bare kender for dens kursus i sikkerhed for korttidsobservatører, der skal udstationeres i et 3.-verdensland med et sikkerhedsberedskab svarende til niveauerne 2-4 på UNDSS skala (udvis forsigtighed, pak bagagen, gør dig klar til forflytning internt i landet). Jeg kender også Pisa for dens arkitektoniske mesterværker. I en radius af 2 kilometer fra Piazza Duomo, der af den italienske forfatter Gabriele D'Annunzio kaldes Undernes Plads (Piazza di Miracoli), er der nok samlet mere kunstnerisk pragt sammen end i hele København — eller hele Danmark, hvis vi skruer tiden 300-400 år tilbage, hvor det meste stod funklende klart for det italienske renæssancemenneske. Jeg kender Pisa for dets, set med dansk standard, noget beskedne børnekarneval, men tillige for dets forrygende lækre toskanske køkken. Som en af de svenske korttidsobservatører (den eneste svensker, som blev udvalgt til korttidsmissionen til Pakistan) bemærkede, så er det vigtigste deres antipaste, som man bare skal vederkvæge maven med indtil, at alle fade er tomme.

Billederne fra Pisa.

Pakistan valgobservation: EU nedskærer mig

I går kom den endelige afgørelse fra EU om valgobservationen i Pakistan. Af hensyn til sikkerheden vil der kun deltage 30 korttidsobservatører i EUs mission til det pakistanske parlamentsvalg den 18. Februar. Da 3 af pladserne var lovet ud til Norge, og fire var til Canada, måtte man fordele de sidste 23 pladser mellem de over 60 deltagere på sikkerhedskurset i Pisa. Med 20 lande repræsenteret i salen kunne de fleste lande kun få én med på vinderholdet, og her var jeg ikke iblandt. En grund er nok, at jeg aldrig har været udsendt for EU FOR. Det skuffede mig og de fleste andre kursister, men organisatorerne trøstede op med ordene: I er allesammen kvalificerede. EU har skudt en masse penge i jeres træning, så I kommer helt sikkert af sted på et senere tidspunkt.

Min billet er udstedt med ankomst til Københavns Lufthavn terminal 2 lørdag den 9. februar kl. 16:45 med flyet fra Milano Malpensa.

Kurset i gang

Pisa-kurset blev skudt i gang om aftenen med alskens organisatoriske oplysninger. Det er utroligt, at noget, der egentligt bare består i at gå ind i et (valg-)-lokale og krydse nogle svar af i et multiple-choice-skema, skal kompliceres så meget. EU vurderer dog, at man er så meget sikrere på at komme hel og rask hjem, når man er blevet sat grundigt ind i sikkerheden, herunder hygiejne, stress, og selvfølgelig gidselsituationer, røverier og meget andet.

Fastelavn i Pisa

Til min glæde er der stadig lidt gang i Pisas karneval. Her i byen er denne gamle frugtbarhedsfest - i lighed - med dansk fastelavn - reduceret til du anliggende for børn. Børn fra hele byen strømmede til, gerne med en afstikker om Piazza Duomo (hvor Det skæve Tårn knejser), endende på Piazza Chiara Gambacorti på Arno-flodens venstre bred. Kulminationen lod til at være tovtrækningen, som forældrene var meget hurtige til at gribe ind i. Ellers foregik det meste med en sceneoptræden, mens børn i alderen 1-8 år løb rundt og lavede spilopper.

Tredie stop: Københavns Lufthavn Kastrup

To stykker bagage må være nok - 2 er sådan et overskueligt tal. Jeg ankom efter ca. 5,5 timers søvn med taksa til Skandinaviens største lufthavn Kastrup kl. 04:15, 2,5 time før afgangen kl. 06:45. Mor havde sagt, at man skulle stå i lufthavnen 2 timer inden afgangen, men intet var åbent i Terminal 3 før kl. 05:15. Ventetiden fordrev jeg med morgengymnastik og frasortering af de papirer, som jeg ikke får brug for på rejsen.
Billetterne er elektroniske og modtaget pr. e-mail. Det bliver spændende at se, om de dur.
De foregående 12 dages travlhed afløstes i går af en sund mathed, og nu glæder jeg mig bare. Sommerfuglene er på indtog i maven.

Andet stop: Mor i Kongens Lyngby

Mit fly går fra Københavns Lufthavn Kastrup kl. 06:45, så jeg overnatter hos min gamle (18 år ældre end jeg) mor. Jeg fik mig et bad og opdagede, at kluden, jeg skulle tørre de våde fliser af med, og som ellers tjener hendes hund som håndklæde, tjente mig på samme måde, da jeg var spæd. Det må have været i hendes eje i over 47 år. Var der nogen, som sagde nostalgi?
Nogle gange har også jeg under mine visitter i Lyngby frotteret mig i det. Forhåbentlig vil den ærede læser beskylde mig for flegma - jeg vil så nødigt have stemplet 'nostalgiker' sat på ryggen.

Første stop: Rejsemedicinsk Klinik

Enhver rejse starter med et stik i armen. Det gælder i hvert fald, når man skal af sted som valgobservatør for EU. Her er jeg på Rejsemedicinsk Klinik i Århus, der åbenbart kan klare alt det, min egen læge ikke kan. EU kræver vaccination mod både polio, difteri, tetanus, hepatitis A og B, tyfus og rabies. Og så har vi slet ikke snakket om malaria.
I dag købte jeg også et fotografiapparat. Det er en del kraftigere end det mju Olympus-kamera, jeg fik stjålet i Silkeborg i 2007. Jeg overvejede et professionelt apparat af mærket Canon, men endte med denne Pentax - af hensyn til sikkerheden.

Før klipningen

Er der noget, jeg altid begræder, så er det at tage Balder til frisøren. Omend det sker med hans velvilje, er det med min modvilje. Her er han med håret i fuld pragt før at en af Nygades florerende hårsaloners indgreb og så bagefter. Han fik forresten farvet toppen gul. 

Far, er det hip-hop?

Det er en daglig foreteelse, at Balder stiller spørgsmålet "Far, er det hip-hop?" Det lyder, når han har snurret rundt på gulvet i du minuts tid og slået kolbøtter. Eller han kan stå med sin 5-årige flab og mere eller mindre taktfast udslynge de værste bandeord, som han kender i en historie, der i reglen handler om en gammel mand, hvorefter han standser sig selv 2-3 minutter senere og spørger Far, er det hip-hop? Det plejer at være på et tidspunkt, hvor vi tilhørere forlængst er stået af i forsøget på at få mening ud af det, der efterhånden lyder som nonsens. Jeg svarer så "ja, Balder, det det lyder som hip-hop."

Sovende Balder

Her er Balder, når han sover. Det er fra farmors seng, hvor han er, mens jeg har møde med Bjonko og Emilijan.
Sovende er mennesket omgivet af en næsten æterisk skønhed. Balder er et af de smukkeste vidnesbyrd herom.

På vej til København

I dag tog Balder og jeg til København, så at jeg kunne forhandle med de andre fra Sliki-projektet. Det er træls, at DSB har sløjfet legehjørnerne. Måske af samme grund kom der først børn i toget, da vi gjorde første holdt på Sjælland.

Ajlopjus nye klæder

Både Balder og Synnøve har en build-a-bear. Balders hedder Ajlopju for engelsk I love you, og i går var han og far i Build-a-Bear-butikken på Bruuns Galleri i Århus for købe den nyt tøj. Balder brugte alle sine 200 kr. (Julegaven 2007 fra bedstemor) på en trøje, et par sorte bukser og et par hvide sko vil sit tøjdyr, der forestiller det eksistenstruede kattedyr ozelotten. Her viser han dagens anskaffelser frem på en café i Galleriet. De næste 24 timer foregik i en typisk Balder-eufori over bamsen.

Om aftenen legede den på lige fod med Synnøves Mie, der i et helt år har haft tøj på kroppen; tøjdyrene blev kærestefolk, og Mie er gravid med forventet nedkomst på lørdag. I børnehaven skulle Ajlopju side med ved bordet til 9-er-maden mellem Mia og Balder. Balder snakker med Ajlopju, som svarer med fars eller allerhelst mors stemme. Der er ikke den konflikt, som Ajlopju ikke kan løse, om det så handler om efterretten bestående i Synnøves æblekage...