Mor er i dagene 9-14. marts med sin gymnasieklasse i Barcelona, så farmor træder hjælpende til. Hun lægger ikke skjul på sine anderledes idéer om opdragelse og omsorg for børn, så det får vi megen tid til at gå med at skændes om. Dagene starter med diskussion om, hvorvidt jeg skal køre Synnøve i skole i bil eller på cykel. Min mor mener, at børn ikke kan tåle at cykle i det regnvejr, som vi har i disse dage, jeg mener, at cykling er en kilde vil glæde og sundhed, og at det er en god vane, som skal grundlægges i barndommen. At sundhedseksperter i forgårs fremlagde en rapport, der bestyrker min synsvinkel ænser hun ikke - selv med pressemeddelelsen foran sig. Næste stridspunkt er, om min datters skoletaske er for tung. Her til morgen vejede jeg den for at få tal på det. Min mor mener åbenbart, at en anatomisk bygget rygsæk med bruttovægten 3,6 kg skulle være sundhedsskadelig. I så fald skulle jeg være invalid med de læs, jeg med tiden har båret. Men pudsigt nok gælder min mors idéer om andre menneskers skrøbelighed ikke hendes egne sønner.
