Nok blev jeg hjemsendt i utide fra mit sikkerhedskursus i Pisa, men billederne kan EU ikke tage fra mig. Nu er der en billedsamling klar fra rejsen til Pisa.
Det er byen, jeg ikke bare kender for dens kursus i sikkerhed for korttidsobservatører, der skal udstationeres i et 3.-verdensland med et sikkerhedsberedskab svarende til niveauerne 2-4 på UNDSS skala (udvis forsigtighed, pak bagagen, gør dig klar til forflytning internt i landet). Jeg kender også Pisa for dens arkitektoniske mesterværker. I en radius af 2 kilometer fra Piazza Duomo, der af den italienske forfatter Gabriele D'Annunzio kaldes Undernes Plads (Piazza di Miracoli), er der nok samlet mere kunstnerisk pragt sammen end i hele København — eller hele Danmark, hvis vi skruer tiden 300-400 år tilbage, hvor det meste stod funklende klart for det italienske renæssancemenneske. Jeg kender Pisa for dets, set med dansk standard, noget beskedne børnekarneval, men tillige for dets forrygende lækre toskanske køkken. Som en af de svenske korttidsobservatører (den eneste svensker, som blev udvalgt til korttidsmissionen til Pakistan) bemærkede, så er det vigtigste deres antipaste, som man bare skal vederkvæge maven med indtil, at alle fade er tomme.
