Vi er i en særlig sindstilstand i disse dage. Sidste uge solgte vi vor andel i Haveforeningen Marienlund for 26.500 kr. At beløbet for kolonihaven var så højt — omtrent et inflationsreguleret tal for det, som vi selv betalte i efteråret 2002 — betyder nok mindre for vor opløftethed, end at vi nu ikke længere bekymrer os om at gøre hus og have købeklare og i det hele taget ikke skal indregne deres pleje i alle vores planer for ledige stunder. Det er en lettelse, som især Lone har fejret med forbrug: tøj til sig selv, sko til børnene. Jeg selv købte en norsk myseost.
Næste fase i forbrugsfesten var en Århus-tur med indlagt opgradering af garderoben til ungernes Build-A-Bear. Det fortsatte i form af en tur i Tivoli Friheden. Jeg lokkede Synnøve hen til Pierrots 17-forestilling. Her blev hun udvalgt til at optræde i et nummer med Pierrot.
Det handlede om at trylle, og Pierrot mente bestandigt, at når trylleriet ikke ville lykkes, var det fordi tryllestaven ikke var stor nok
. Så måtte min datter få sig en større en, og en større en, og en endnu større en. Det endte med stave på over 2 meter, mindst 70 cm længere end det, hun måler med sine 8 år. Det lo vi meget af nede på tilskuerrækkerne. Billedet viser Synnøve med vistnok den næststørste stav i Pierrots rekvisitsamling.
